Gråd, grød og efterårsglæde

Hej kone

Som du ved, har jeg altid haft let til tårer. Jeg er en kæmpe føleperson. Da jeg var lille, brugte jeg flere uger på at sørge over nødvendigheden af at spise en chokolade-påskehare (og i smug min lillesøsters). I dag græder jeg ikke så ofte over chokolade støbt som dyr, men jeg blinker ofte tårer væk, når det handler om min søsters børn eller din Elliot, når jeg ser Greys, eller hvis du græder. Det har vist sig, at du på den front er kommet til at ligne mig en smule, efter du er blevet mor. Og så er det, jeg tænker - mon jeg kommer til at tude mere, når jeg engang bliver mor? For det bliver da et nonstop hyleshow. Vi får at se.

Igår var jeg oppe og besøge en forsømt ven. En ven jeg i mange timer, dage og måneder har tænkt muligvis kunne være min kærlighed. Grunden til at jeg tænkte sådan var, at jeg med ham føler mig hjemme og accepteret, og i ro til bare at være. Og det er en følelse som, udover ham, kun du giver mig. Men så er det, jeg hører, ham sige at han rejser til langbortistan i 2 år. Jeg mærker efter, og jeg kan kun mærke glæde - venskabsglæde. Og en lille smule sorg over, at ham jeg troede måske skulle være, ikke længere er det. 

Efter en dag i gamle venners tegn, stod vi på perronen og ventede på toget. På et tidspunkt siger han, at han glæder sig til når jeg får børn. For ham betyder det nemlig en titel som Gudfar. Dér på den skide kolde perron i Nordjylland slog det mig, at det lige præcis er dét, jeg skal bruge ham til. Da jeg kom hjem, satte jeg mig i sofaen med hjemmelavet æblegrød og et gammelt afsnit af Greys. Jeg erfarrede at man ikke kan græde og spise grød på samme tid. Just a heads up.

Min nye yndlings serie-spise

/ Mia

Genfunden balance

... mellem behov for familiestiftelse og perverst singleliv. Jeg synes, jeg bliver nødt til at kommentere dit indlæg om familieforøgelse. En forøgelse der inkluderede mig. Jeg blev glad og varm helt ind i hjertet (så meget, at jeg græd glædestårer under min forelæsning). 

Jeg sad mellem dig og din søsters mand til Elliots navngivningsfest på en bænk og et i pastelfarvet, overpyntet bord med kage og boller. Din og Anders familie lod mig være en del af jeres familiefest, som var det det mest naturlige i verden, og jeg var vild med det. Mest af alt fordi festen var en perfekt kombination af kage og kaffe, perverse udtalelser om, at Snøvsens næse jo i virkeligheden er en penis, rød sodavand og fødselssnak. Jeg følte mig så meget hjemme. 

I hverdagene får jeg, sammen med dig kone, udlevet mine voksne passioner - kaffe på alle Århus kaffebarer, Elle og andre børn jeg er moster til og andet fjolleri. I weekenderne, og grundet min singlestatus, står den ofte på vinaftenener og fuldskab. Og lige nu er det rigtig, rigtig fint. For der er netop tid til, at bruge 6 timer om dagen på, at læse blogs og se vampyr-serier på nettet - og det er lige præcis hvad, jeg bruger min tid på, når jeg er alene og single. Nogen ville kalde det trivielt, but I know better. For se lige her, hvem der er med i en vis vampyrserie? Mums filibaba.

To personer flygtede fra Munkebjerget

... Og jeg var ikke en af dem.

Det var fredag, den bedste dag af alle de syv, der er at vælge imellem på en uge. Anders tog sig en spontan fridag. Der var lagt op til hygge, hvor vi alle tre kunne være sammen om alt og ingenting, som jeg normalt elsker - men noget var galt.

Mit overskud havde gemt sig så langt væk, at jeg ikke kunne finde det noget sted. Jeg syntes pludselig, at otte kilo tung baby fyldte alle 80 kvadratmeter af vores hjem, og der var ikke plads til mig. At Anders så også blev hjemme, gjorde bare pladsen endnu mere trang. Jeg orkede ganske enkelt ikke at hygge mig.

Jeg fik serveret kaffe og morgenmad i sofaen. Forslag om ting, vi kunne foretage os i det gode vejr, fløj rundt i stuen. Hvad var der at brokke sig over? Ikke meget, men jeg sad mut og tvær og slog enhver god idé i gulvet.

Indtil jeg tog mod til mig, mandede mig op og nå ja, på lidt tøvende vis, fik fremstammet, at de to mænd i huset jo også selv kunne tage ud og finde på noget at lave. Den store mand følte sig vist lidt afvist, men mutti her havde brug for alenetid. Og det fik hun så.

I tre lange timer havde jeg hele hyblen for mig selv. Noget jeg for et halvt år siden ikke ville have sat spor pris på, var pludselig guld værd.
Stilheden rungede, og det var skønt.

Med et løfte om at lade rod være rod, smed jeg mig på sofaen i slattent nattøj. Jeg zappede rundt i dårligt formiddags-tv, nød at kunne læse dagens nyheder i fred og drak spandevis af kaffe.
Da koffeinrusen toppede, blev sofaen for passiv, og jeg dansede ud i badet til høj musik - uden frygt for at Elliot kunne vågne af min larm.
Og i en rum tid var Katrines Wellness-center åbent og bød på alt godt forkælelse fra badeværelsets skabe.

Og så pludselig, efter tre timer, skete der noget. Stilhed forvandledes til savn, og jeg trippede for at se Munkebjergets andre to beboere igen. Et afsavn jeg har savnet at lide af, og et afsavn jeg uden tvivl havde godt af at mærke igen.

Vi fejrede deres hjemkomst med champagne og fredagsfrokost, og resten af dagen var en fest.

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er alene, kone?

/Katrine.

Jeg holdt mit løfte, og rod forblev rod. Når jeg engang bliver rig og berømt, vil jeg betale mig fra at rydde op og gøre  rent. 

Når et nyt familiemedlem kommer til

Hej kone.

Bloggen har ligget lidt øde hen, og det er vist min skyld. Jeg beklager. Men når man både skal passe baby, holde hjem, bage boller og gå rundt nede i byen og se smart ud med løst hår og læbestift, kan det godt være svært at se, hvornår tiden til at sidde med en computer ved hånden er der.

Men i dag har jeg grim-dag. Lejligheden er ét stort rod, og jeg har droppet badet og sidder i stedet med uglet hår i Anders' skjorte og en kop kaffe i hånden og skriver dette indlæg, mens Elle Belle sover. Det er rart.

Og det skal handle om, at der er kommet et nyt medlem i vores lille familie på Munkebjerget. De fleste ville nok lede tankerne hen på et lille menneske med dobbelthage og et rødligt skær i håret, men det er faktisk i stedet en krøltop, der er tale om. Som godt kan lide farven orange, og som er pokkers god til at brygge en ordentlig god kop kaffe.

Jeg har i de sidste ti år betragtet dig som en af mine allerbedste venner, kone. Fra du trådte ind i svømmehallen iført en lidt for stor badedragt og lynhurtigt overhalede de fleste på 2. holdet inden om og rykkede videre til 1. holdet, har jeg vidst, at du var kommet ind i mit liv for at blive.
I gymnasiet var vi et umage par. Du sjoskede rundt i dine Hummelbukser med AGF-logo og blev hængende i svømningen. Jeg shoppede dyrt tøj i FF2 og dansede moderne på klubben Nine hver fredag.
Alligevel fortsatte vores venskab, og det var vel også der - midt i en portion havregryn hjemme hos mig, når du havde sovet der, og midt i en overload af iceblends på Baresso, at det udviklede sig til et rigtigt koneskab.

Nu har du så overværet, at jeg bragte Elliot til verden. Du holdt min hånd, mens jeg trykkede dine fingre blå, og jeg tror ærlig talt ikke, at min og Anders' søn havde været, hvor han er i dag, hvis ikke det havde været for dig og for den taknemmelighed, du har lært mig at vise, for de ting der byder sig i livet.

Det er dig, som altid gerne har ville have en mand og en masse børn. Det har altid været mig, som var en smule bange for det med børn og helst bare ville være en hardcore journalist med en vild karriere. Nu er det så dig, der rocker dit studie og mig, der udlever familielivet, og ved du hvad? Jeg er glad for min part i den lidt omvendte tilværelse, og jeg tror også, at du er glad for din - og manden og børnene kommer jo rendende til dig lige pludselig, og du bliver den sejeste mor nogensinde.

Ligesom du er den sejeste gudmor, som Elliot nogensinde kunne ønske sig. Og selvom du engang - måske snart, hvem ved - får din egen familie, så er du gået fra at være veninde og kone til at være en del af min familie her på Munkebjerget. Det kommer aldrig til at stå på noget juridisk papir, vi kommer aldrig til at være i familie sådan rent genetisk, men jeg håber alligevel, at du altid vil være at finde på bænken, når vi holder fødselsdage og navnefester for familien.

/Katrine.

Du gør det næsten ligeså godt i orange som Nemo.

Giftermål som blind date

Nogle mennesker kan ikke lide blind dates. Jeg har aldrig været på en blind date, så jeg kan derfor ikke sige, hvordan det ville være. Jeg tænker dog, at det må være lidt ligesom at bestille en ret på en restaurant i et land, hvis sprog man ikke kender. Måske er det man bestiller lækkert, indbydende, tilfredsstillende eller endda fascinerende. Eller også er det en spildt madoplevelse.

Inden jeg så programmet "Gift ved første blik", var jeg utrolig skeptisk og meget afvisende for konceptet. Af princip simpelthen. Men tænk sig, jeg blev sgu overrasket. På en rigtig god måde. Det fandt jeg ud af, da jeg tog mig selv i at sidde og græde over fremmede menneskers første blind date, som tilfældigvis også var den dag, hvor de skulle erklæres for mand og kone.

For fuck, de er modige. De embracer akavetheden og kysser over og under bordet ved klirrende glas foran deres familier. Og det fik mig til at tænke over bryllup og parforhold, nærmest i stil med Carrie Bradshaw fra Sex and the City. 

Det eneste jeg kunne tænke på, var om du mon har lyst til at føre mig op af kirkegulvet og holde og knuge min svedige hånd, når jeg engang skal giftes? Det ville jeg synes var bedst. For jeg har åbenbart lyst til at blive gift. Engang. Med nogen. Indtil jeg finder denne nogen, er det virkelig godt, at jeg har dig min kone.

With love from

/Mia

Mig til ekstravagant bryllup på Aarhus teater. Jeg var vild med det!

Et ældre indlæg

Hej kone

Så var det, jeg fandt mig selv hooke op med Mr. bryllupshunk til årets sommerbryllup. Mr. bryllupshunk viser sig, at være en overordentlig god gentleman. Foruden en skøn og meget ærlig følemand. Den bedste af slagsen, tror jeg.

Men noget er forkert. For jeg føler, at jeg er igang med desserten, mens jeg i virkeligheden i de sidste mange år, har glædet mig til hovedretten.

Mit liv som 24-årig føles for tiden som et ældre indlæg, hvor alle omrkring mig får de skønneste, små puslinger, bliver forlovet eller tilmed gift på bedste prinssessevis. Så hvad skal man gøre når man, som mig, er mellem to gode retter? Jeg har meldt mig til poledancing. 

Jeg glæder mig til vores kaffedate senere i dag, mysser <3

/ Mia

Tænk hvis jeg kunne komme til at hænge sådan på en tilfældig stang

Jeg udlever provinslivet